Generelt om bygningsregistreringen

Registreringen af bygningerne i Gentofte Kommune er gennemført efter det såkaldte SAVE-system. Ved brag af SAVE registreres normalt alle bygninger i en kommune opført før år 1940. I Gentofte Kommune er det dog valgt at registrere bygninger op til 1970. Registreringen foregår på fortrykte skemaer (se eksempel her) og hver bygning fotograferes.

Bygningen vurderes efter arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. For hver vurdering tildeles en karakter på en skala, der, går fra 1 til 9. 1 betegner den højeste karakter.

Den arkitektoniske værdi iagttages på stedet. Den enkelte bygning vurderes udefra og ofte under tidspres. Der ses på bygningens arkitektur, dens bygningskrop, tag, dør- og vinduesplacering og man konstaterer bygningens placering i stilhistorien. Den stilhistoriske tilknytning falder forskelligt ud, om man er i hovedstaden eller provinsen. Provinsens stilfærdige udgaver af de store forbilleder vurderes i deres egen ret. Vurderingen hviler på iagttagerens arkitektoniske forståelse og afspejler en aktuel fortolkning. Det kan umiddelbart synes som en meget subjektiv måde, men det har vist sig, at forskellige grupper fagfolk kommer til samme resultat i den arkitektoniske vurdering.

Jo ældre en bygning er, jo mere sjælden er den, og desto større vægt får vurderingen af den kulturhistoriske værdi i forhold til den arkitektoniske. Det vil sige, at det mindre antal af en bestemt type bygninger bliver en kvalitet i sig selv; og bliver vurderet derefter. Individuelle bygninger eller samlinger af bygninger, der fortæller om faser i landets eller byens historie, som f eks. missionshuse, byggeforeningshuse, møller eller industrialismens store industrianlæg, vil ligeledes rangere højt på den kulturhistoriske værdiskala. I SAVE-registreringen er det straks vanskeligere at spore de enkelte mennesker, der har haft relation til bygningerne. Den oversigtlige registrering levner ikke, tid til nøjere arkivundersøgelser af hvem, der har levet i husene, hvorfor netop dette aspekt af kulturhistorien beror på den tilstedeværende lokale viden.

Den miljømæssige værdi sammenholder de tilstødende omgivelser med den enkelte bygningsudtryk. I denne forbindelse kan både have, park og landskabstræk indgå, såvel som de tilstødende bygninger. I alle tilfælde vurderes disse forhold som arkitektoniske træk, der relaterer sig til bygningen.

Originalitet refererer til den oprindelige bygningskrop, herunder hvordan efterfølgende udskiftninger og større ombygninger er foretaget. Er bygningen helt ombygget med andre arkitektoniske intentioner end ved opførelsen, benyttes denne ombygning som grundlag for vurderingen. Det vil f eks. være tilfældet ved en bedømmelse af Holmens Kirke eller en boligblok fra 30'erne med nye altaner og udestuer.

Tilstandsbedømmelsen er medtaget som kriterium, fordi man i nogle tilfælde må betragte et ellers værdifuldt bygningsværk som så ødelagt, at de øvrige bedømmelser bliver meningsløse.

Bygningens bevaringsværdi fremkommer som en skønsmæssig afvejning af de fem ovenfor omtalte delvurderinger. Der lægges mest vægt på den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi. Den arkitektoniske er den mest betydningsfulde, idet der i denne vurdering indgår både bygningens identifikation og fornemmelsen af dens historie som en del af den arkitektoniske tolkning. Eksempelvis fremstår mange købstadskirker eller rådhuse både som symbol for byen og som reference for erindringen, og begge dele indgår i den arkitektoniske vurdering.

Eksempel på registreringsdata
Nedenfor ses et eksempel på en konkret SAVE-registrering i Gentofte Kommune.

Adresse		Magelgård Skolevej 1
Kommunenr		157 - Gentofte
Ejendomsnr		149067
Bygningsnr		1
Bygningsareal		677 kvdrm.
Opførelsesår		1908
Betegnelse		Maglegårdsskolen
Objekt		Hovedbygning